Nyheder 

Her kan du læse om alt nyt, der sker omkring
Brødrene Olsen's udgivelser.

Arkiv



”Respect”
– et skulderklap til Brdr. Olsen fra Cliff

Se TV-spottet (5MB - kræver Windows Media Player)
Se video (12,5MB - kræver Windows Media Player)



Pressemeddelelse

Et skulderklap fra en stor sangstjerne, som vi har set op til, lige fra dengang vi som meget unge første gang sang med på nogle af hans største pophits. Som “Lucky Lips”, “Livin` Doll” og ikke mindst ”The Young Ones”…

Sådan opfatter Brdr. Olsen - Jørgen og Noller – selv den kendsgerning, at en af de seneste fem-seks årtiers største popstjerner, Sir Cliff Richard, lægger stemme til “Look Up Look Down”, et af ikke færre end 14 nye sange på Brdr.érnes nyeste cd, “Respect”. Og Cliff gør det endda på eget initiativ.

Forhistorien er, at Cliff og Brdr.èrne – med en dansk avis som en slags mellemmand – mødtes i forbindelse med en stribe koncerter, som Cliff gav i Danmark i 2003.

Her lykkedes det Jørgen og Noller at trykke et par af deres dengang nyeste cd’er, ”Fly On the Wings of Love” og ”Walk Right Back”, i hånden på et af deres største forbilleder.

Og senere kunne lyttere af en af de største britiske radiostationer, høre Sir Cliff fremhæve Brdr. Olsens musik som noget af det bedste, han havde oplevet meget længe – faktisk havde deres cd’er dårligt nok været ude af hans afspiller i løbet af det foregående halve års tid.

Cliff spillede ”Look Up Look Down" som et eksempel på Brdr.´ernes musik, og så sagde han ordret i det engelske radiointerview - at hvis Brdr.érne nogensinde fik brug for en trediestemme, skulle de bare ringe! En opfordring som Olsenérnes manager bestemt ikke var sen til at følge op på.

Efter lidt forhandlinger frem og tilbage mødtes Cliff, Jørgen og Noller i år på popidolets vingård i Portugal.

Og var de i forvejen fulde af beundring for Sir Cliffs præstationer, blev den bestemt ikke dæmpet af de få, men hektiske og yderst givende dage i indspilningsstudiet.

Først og fremmest var de benovede over Cliff Richards gennemført professionelle tilgang til musikken – tre gange skulle hans stemme indspilles for at blive dubbet oveni hinanden, og hver eneste af de tre optagelser sad lige i skabet, selv et yderst krævende sted til allersidst, hvor han skal få lyden af den trestemmige sang til ikke bare at klinge, men også tone ud samtidigt.

Samtidig fik Brdr.érne bekræftet deres opfattelse af Cliff Richards stemme som noget helt specielt – lidt hæs, lys, men samtidig med stor dybde. I det hele taget en af popmusikkens stærkeste og mest karakteristiske stemmer.

- Som person er han noget af det mest venlige og afslappede, man kan forestille sig. Hele omgangsformen og omgangstonen – også blandt folkene, der omgav ham - var med til at skabe en rigtig god stemning i studiet, bemærker Jørgen og Noller Olsen, som derfor også slap af sted med et andet indfald på ”Respect”, nemlig at lade Cliff synge med til allersidst i Olsen’ernes udlægning af ”Livin` Doll”.
Også dér skabte han beundring hos de to gange Olsen – ikke mindst ved, at han på stedet udtænkte og indspillede et par nye sanglinjer til det gamle hit: ”I know I never be lonely, I got the one and only”…

Om indspilningerne sammen med Cliff ender med at føre til mere – for eksempel at de to gange Olsen sætter sig og skriver nye sange til det gamle popidol – kan kun fremtiden (og måske især graden af interesse for de to numre med Cliff) vise.

Under alle omstændigheder har besøget hos Cliff i høj grad inspireret til nye sange – alene dét faktum, at ”Look Up Look Down” efter Jørgen Olsens mening har fået et ganske alvorligt løft i forhold til første udgave på cd’en ”Walk Right Back” kan godt sætte tankerne i sving hen imod flere sange til Cliff.

Selve begejstringen for Cliff har Brdr.érne haft i årtier – faktisk var den første plade, Jørgen Olsen købte for egne penge ”The Young Ones”, og i de første mange år, da Jørgen og Noller optrådte sammen, før de brød igennem med et brag i begyndelsen af 70’erne, bestod repertoiret af mange kopier af store Cliff-hits.

- Også derfor var det en helt speciel fornemmelse pludselig at stå og indspille med ham. Vi var bare rørte. Hvis nogle havde sagt til os, da vi var små, at vi flere årtier senere skulle komme til at udgive noget sammen med ham, vil vi sige, at de var godt tossede, fortæller Jørgen Olsen, som sammen med lillebror Noller når frem til, at ”en kunstner, som har solgt sine plader i over 250 millioner eksemplarer, kan man da næsten kun have stor respekt for”.

Efter Brdr. Olsens mening er den nye udgave af ”Look Up Look Down” blevet lyden af tre gamle venner, der lige ud siger til vore dages unge: Tag nu lige at kigge jer omkring; kig op, kig ned, der er kærlighed over alt…!

Ikke bare Cliff, men i det hele taget britisk pop har Brdr.érne altid haft særdeles godt øre for, stærkt opildnet af et barndomshjem, hvor det mere end lå i luften, at alt fra England var helt i orden, efter at landet jo var gået ud af Anden Verdenskrig blandt sejrherrerne.

Og så spillede det unægtelig ind, at Brdr.érnes far i sit daglige arbejde havde meget med britiske biler af mærker som Austin og Jaguar at gøre.

Her et par årtier senere har Jørgen og Noller på ingen måde sluppet glæden med musikken fra 60’erne.
Tværtimod går den som en rød og meget tydelig tråd gennem hele ”Respect”, hvor de med stor sang- og spilleglæde endevender en lang stribe af de melodier og tekster, som de holder allermest af, fra dengang, ikke mindst et par fra The Beatles’ repertoire, ”Obladi Oblada” og ”Strawberry Field Forever”, samt Scott Mackenzies ”If You Are Going to San Francisco”.

- Især dén er blandt de bedste – hvis ikke den bedste – til meget præcist at indfange stemningen fra dengang, og selve budskabet fra dengang om fred og kærlighed kan vi stadig ikke høre for tit. Da slet ikke i vore dage, hvor egoismen har det med at komme til at sidde på forsædet, og hvor det meget nemt kommer til at handle om mig, mig, mig, bemærker Jørgen Olsen. Suppleret af Noller, som fortæller, at ”jeg er begyndt at skrive ”peace and love” igen, når jeg skriver autografer”…

Så ja, de to gange Olsen er og bliver et par gamle 68’ere. Og det har de det aldeles udmærket med. For bortset fra datidens meget afslappede omgang med stoffer, som trak mange triste skæbner med sig, var tiden og stemningen – efter Brdr.érnes mening – i høj grad med til at skabe håb for fremtiden, en meget stor og stærk fælles følelse af samhørighed, som Olsen’erne godt kan savne i dag.

Musikalsk – og når det gælder interessen for Brdr. Olsen – mangler der ellers ikke noget, når det gælder samhørighed blandt publikum til koncerterne.
For otte år efter sejren ved Eurovisions Melodi Grand Prix med ”Fly On the Wings of Love” (”Smuk som et stjerneskud”) kan Brdr.érne bestemt ikke klage over interessen.
Fem-seks gange pr. måned er de ude for at optræde, her i landet, men i mindst lige så høj grad i Tyskland og Sverige.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det var en lille smule svært at komme efter ”Fly On the Wings of Love”, for publikum automatisk forventer mere af samme slags, fortæller Jørgen Olsen, som luner sig ved den kendsgerning, at netop dén sang har fundet en plads i hjertet hos ikke bare Cliff Richard, men såmænd også hos ”ABBA-drengene”, komponisterne Björn Ulvaeus og Benny Andersson.

Da de på et tidspunkt blev spurgt efter, om der nogensinde havde været noget lignende i Grand Prix som ABBA-hittet ”Waterloo” fra 1973, fremhævede de uden tøven ”Fly On the Wings of Love”, som efter deres mening nok skulle blive hængende.

Hængende bliver også Jørgen og Olsen, ikke mindst fordi de har fundet ind i et rigtigt godt og tæt samarbejde med to af landets højest respekterede producere og sangskrivere, Stig Kreutzfeldt og Poul Halberg, som Brdr.érne faktisk har bragt sammen til fælle