Walk Right Back

 Sangtekster
 Albuminfo

Release: 2001

Trackliste:

1. Walk Right Back
2. Beautiful Angel
3. Forever
4. Do You Wanna Dance
5. True To Your Love
6. I Only Want To See You Again
7. Look Up Look Down
8. Marie Marie
9. Shine On Shine
10. Go East Go West
11. Music Is My Only Friend

Walk Right Back

Titelnummeret "Walk Right Back" smager af skotsk højland og er produceret af veteranen, Stig Kreutzfeldt som også har produceret resten af albummet. Trods et travlt år har brødrene kælet ekstra for materialet på albummet, som de har været i gang med at indspille siden november 2000. Det er ingen hemmelighed, at der er noget at leve op til efter sidste års overvældende succes, og det er utrolig vigtigt for Brødrene Olsen at vise, at de og musikken kan leve op til de høje forventninger og løfte arven efter "Wings Of Love".

Ligesom brødrene gennem hele deres lange musikalske karriere har været inspireret af bands som Moody Blues, Crosby, Stills, Nash & Young og The Beatles, sammenligner Jørgen Olsen musikken på "Walk Right Back" med begær, som ikke dør ud. "Musikken er som en elskerinde, man bliver ved med at begære livet igennem", fortæller han. Og selvom Brødrene Olsen har skabt et unikt musikalsk univers, er musikken samtidig en hyldest til beslægtede kunstnere som bl.a. Roy Orbison, Elton John, Billy Joel, E.L.O. og Womack & Womack.

"Walk Right Back" er sprængfyldt med langtidsholdbare og slagkraftige numre og er samtidig en hyldest til den varme og trofaste kærlighed til mennesker og musik, som er så kendetegnende for Brødrene Olsen. I en tid, hvor mange danske succes bands vælger at producere i udlandet, har brødrene valgt at blive hos deres danske producer, Stig Kreutzfeldt og holdet omkring "Wings Of Love", for - som Jørgen siger, "Never let a winning team town". Brødrene er ikke dem som svigter, og det gør de heller ikke, når de opfører "Walk Right Back" ved dette års Internationale Melodi Grand Prix i Parken og fortsætter en musikalsk tour de force, der har varet i mere end 30 år.

Til toppen